Køb en halvhøj juniorseng til dit barn

En halvhøj juniorseng er en juniorseng, hvor sovepladsen er hævet over gulvet, og hvor dit barn kan bruge området under sengen til legeareal, skrivebord eller læsehjørne. Her ser vi på, hvad du bør være opmærksom på, når du vælger en halvhøj juniorseng til dit barn.

Halvhøj juniorseng

Fordelene ved at købe en halvhøj juniorseng til børneværelset

Der er flere fordele ved at købe en halvhøj juniorseng til børneværelset. For det første giver det mere gulvplads, fordi sovepladsen er hævet, og det derved er muligt at bruge pladsen under sengen. For det andet er der typisk indrettet små skabe eller reolsystemer under sengens hovedende og fodende, hvilket giver ekstra opbevaringsplads til bøger og legetøj.

Derved er det muligt at benytte pladsen nedenunder sengen til et skrivebord, som læsehjørne, hule eller bare som ekstra plads til at lege i. Hvis arealet skal benyttes som læsehjørne kan du altid flytte en stol ind. Så kan dit barn sidde roligt og trygt i området under sengen med en god bog og med bogreolerne på hver side. For at gøre det ekstra hyggeligt, kan du også stille ind lille lampe ind på en af hylderne. Det er også nemt at gøre området under sengen til en hemmelig hule ved blot at lade et lagen hænge ned fra sengen og over åbningen.

Halvhøj juniorseng

Når dit barn begynder at få hjemmearbejde for i skolen, kan pladsen under den hævede juniorseng også bruges til arbejdsplads. Der kan indrettes med et skrivebord og med lampe. Og når lektierne først er overstået bliver det til rigtig hygge-hygge, og dit barn kan bruge skrivebordspladsen under sengen til at male eller tegne : )

Størrelsen og formen på den halvhøje juniorseng

Når du står og skal vælge en halvhøj juniorseng sammen med dit barn, så er det en god ide, at være opmærksom på de forskellige modeller, som denne type af seng kommer i. Skal det for for eksempel være en hjørneseng eller en lige seng? Hvilken farve skal den halvhøje juniorseng have? Skal den have et særligt tema?

Halvhøj juniorseng

Her kan det også være en rigtig god ide at måle rummet op først og eventuelt markere det område, som sengen kommer til at optage. Derved kan du meget bedre visualisere, hvordan børneværelset kommer til at se ud, når I har sat sengen op. Du vil altid kunne finde sengens mål på den webshop, hvor du køber den.

Hvor længe regner du med, at dit barn kommer til at bruge sengen, og er der andre børn i familien, som eventuelt kan arve sengen bagefter? Dette er en vigtig overvejelse at gøre sig, så dug og dit barn får mest ud af jeres juniorseng og i længst tid. Hvis du køber en juniorseng i rigtig god kvalitet, så vil I også have nemmere ved at sælge den videre, når dit barn har vokset sig fra sengen.

Overvej farven på den halvhøje juniorseng

Det næste skridt efter at have besluttet sig for formen og størrelsen på den halvhøje juniorseng er at vælge sengens farve. At vælge den rigtige farve på sengen er næsten lige så vigtigt som at vælge sengens form og tema. Juniorsengens farve bør nemlig afspejle dine børns personlighed og måske vigtigst af alt, så bør sengen have en farve som dit barn kan lide.

Halvhøj juniorseng

Den mest gængse farve af juniorsenge er hvid. Farven på en hvid juniorseng er en dejlig, neutral farve, som passer ind i langt de fleste hjem og børneværelser. Samtidig er det en farve, som ikke suger lys til sig og som gør børneværelset til at virke mere rummeligt. Sort er ligesom hvid en farve, som ikke kommer til at gå af mode. Halvhøje juniorsenge findes dog også i mange andre farver som lyseblå, rød, grøn og orange. Dermed er det altid muligt at få en halvhøj juniorseng i lige netop den farve, som passer til børneværelset!

Skal den halvhøje juniorseng have en stige eller trappestige?

Når du sammen med dit barn har besluttet dig for, hvilken størrelse, form og farve, som juniorsengen skal have, så er det tid til at beslutte sig for, om sengen skal have en trappestige eller en stige. Madrassen er jo hævet over jorden, så dit barn har brug for at kravle op ad enten en stige eller trappestige for at komme op på madrassen.

Halvhøj juniorseng

Som en god tommelfingerregel bør du vælge den type stige, der passer til børneværelsets størrelse. Det betyder i praksis, at mindre rum bør have en juniorseng med en lodret stige, hvorimod større rum godt kan have en trappestige i stedet.

Hvis I vælger en juniorseng med trappestige, så tilføjer det typisk op til 30 cm ekstra til junior​​sengens bredde. Hvis børneværelset er stort og rummeligt med masser af plads, så kan I overveje at købe en juniorseng med trappestige. Nogle trappestiger kommer endda med skuffeplads under stigen, så dette område også kan bruge konstruktivt til opbevaring.

Andre overvejelser før du køber en halvhøj juniorseng

Sikkerheden ved en halvhøj juniorseng er en vigtig ting at overveje, før du køber sengen. Trods alt skal dit barn sove i en hvis højde over gulvet. Dette stiller store krav til sikkerheden af juniorsengen. Derfor skal juniorsengen være forsynet med solide og høje sengeheste. Jo højere disse barierer er, desto mere sikkert er det at sove i juniorsengen.

Halvhøj juniorseng

En anden ting, som du bør være opmærksom på, er, at det bliver lidt svære at rede seng og skifte sengebetræk og lag. For mange forældre er dette dog ikke det store problem. Samtidig er det heller ikke svært at putte barnet ordentligt, når dit barn ligger i den halvhøje juniorseng. Sengens højde svarer til brysthøjde for de fleste forældre, så det er stadig muligt at hygge og have øjenkontakte med barnet omkring sengetid.